Sider

fredag den 17. august 2012

DIY - puslehynde

Så fik jeg endelig gang i syningen igen. Det tager noget mere tid med en baby i huset, men det lader sig gøre - med en god gang tålmodighed og en opsprætternål. Jeg har godt nok tabt min logiske sans et sted i al den her søvnmangel, men med stædighed, så nåede jeg målet. Og jeg er mere end tilfreds.

Jeg havde tidligere købt mig en puslehynde fra JYSK, den berømte Unna Ugle-serie. Men jeg synes ikke rigtigt den passede ind i værelset, som jeg havde tænkt det og ønskede mig det. Så jeg besluttede mig for at gribe til stofresterne og lave en matchende puslehynde.

Stoffet blev samme materiale som ved sengeranden (fast bomuld), minus pipingbåndet. Det gad jeg simpelthen ikke. Det ville blive lidt for mange detaljer, tænkte jeg. Det kan sagtens lade sig gøre at sætte bånd på eller tilføje andre detaljer, men lige her synes jeg faktisk, at less is more.

Projektet tog forøvrigt to aftener. En til at tegne/klippe, en til at sy. Og Sophia sov trygt og godt på den anden side af væggen, mens symaskinen stampede afsted. Så det var ret smertefrit.

Det var egentlig ganske let at gå til. Jeg tegnede puslehynden af i fri hånd og målte op, hvor det var for stort til papir, dvs. jeg i realiteten kun tegnede enderne. Resten er jo bare firkanter. For den lidt mere usikre, så ville jeg nok anbefale at sprætte betrækket op, men jeg tog det bare af og tjekkede, at mine aftegning ikke var helt tosset. Og den passede perfekt.






































Det blev til to endestykker, ét stort overstykke og to stykker til bunden, da jeg ville have en åbning uden lynlås, men som i stedet lappede over.

Jeg startede med at sy de to bagsidestykker. Der foldede jeg bare kanten, som skulle udgøre åbningen, så den blev pænere at se på. Det er for så vidt ligegyldigt, men stoffet trevlede lidt, så det ville jeg gerne undgå blev værre. Men så var jeg kommet i gang, og det var super dejligt.












Dernæst tog jeg hul på endestykkerne. Det var dem, der skulle få hele regnestykket til at gå op, så det var smartest at få dem til at sidde, som de skulle. Jeg satte endestykket på ydersiden af overstykket, syede det først - i begge ender, så det passer - og derefter syede jeg resten sammen. 







































Fordi jeg havde lidt for meget stof på bagstykket, tilføjede jeg denne detalje i begge ender. Den endte jeg med at blive helt vild med, fordi det gav lige puslehynden et ekstra tøset look :-) Det kan klart anbefales, og det er også fristende at sige, at det 100 % var meningen - så godt blev det faktisk.
















 Jeg synes bestemt ikke, at hjørnerne var svære at sy, men skal bare holde stoffet fri fra de øvrige dele og så giver det faktisk sig selv.

Så kom bunden på, først den ene side, hvorefter jeg prøvede betrækket på, for at se om det evt. skulle sys til. Det var slet ikke tilfældet. Den passede som var den maskinlavet. Jubiii. Nu følte jeg mig lidt sej.



Nu kunne det næsten kun gå for langsomt med at få det sidste stykke på og få samlet hele pivtøjet. Jeg lod det overlappe på et stykke på ca. 5 cm, så det ikke var noget at se, selvom man jo ikke står og vender en puslehynde.

Så nu har Sophia en matchende puslehynde - altså matchende til hendes sengerand. Det ser rigtig godt ud og giver hendes værelse udseende af at jeg har tænkt over tingene, hvilket jeg da så sandelig også har ;-)
Jeg har tænkt mig at købe en tekstil spray i Matas (99,-) og give hele betrækket en gang imprægnering, så det bliver vand og smudsafvisende. Så skal det ikke vaskes så tit, hvis der lige tisses eller andet.







2 kommentarer:

  1. Nej, hvor fint! Jeg elsker i øvrigt stoffet.. Gid, det fandtes i en drenge-udgave :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :) Jeg er også ret stolt. Jeg skulle have købt noget mere af det stof. Jeg er helt vild med det selv.

      Slet